tirsdag den 27. marts 2012


Jeg er lidt af en nørd, og en af mine (indtil nu, hemmelige) nørdeting jeg gør, er at skrive lister. 
Og nu har jeg efterhånden set en del af de her lister på blogs, så jeg vil da lige smide den sidste nye af mine lister ind, som simpelthen bare handler om ting jeg elsker rigtigt, rigtigt meget. (jeg advarer om mange glad-i-låget sommerrelaterede indlæg, men det skyldes udelukkende det fantastiske vejr!)

Når man kan cykle i bare arme for første gang siden september.
At Ben&Jerry's sandwich is er i butikkerne igen.
Folk, der fortæller én når man har noget i ansigtet(det ER bare ikke fedt at se sig selv i spejlet og finde ud af at man stadig har lidt af sin frokost siddende på kinden).
Når man afslutter en dag, hvor man har gjort alle de ting man burde
At vågne op en morgen, og finde ud af at ens ellers lange skoledag er reduceret til ét sølle modul
Kærestepar. Jeg er selv mega uromantisk og kynisk, men det er fandme skønt at se på!
At kunne sidde i bar mave og shorts i marts måned.
Når man er alene hjemme og skruer latterligt højt op for anlægget. Måske også danser lidt?
At få mere i løn end man havde regnet med.
Fester med folk, som man ikke har set i lang tid.
Den følelse man har, når man har gjort noget godt for sig selv.
Mad(alt mad, næsten uden undtagelser)


//Molly



Ingen kommentarer:

Send en kommentar