Jeg går lidt amok lige nu, så sorry. No hard feelings! Jeg sidder bare og tænker en hel masse ting. Blandt andet det der med at blogge. Jeg har altid elsket mode, og når jeg ikke har noget sted at formidle det, så mister jeg inspiration og motivationen til at følge med i hvad der egentlig sker derude. Det er bl.a. derfor jeg blogger. For hele tiden at holde jernet i ilden, eller hvad man siger. Jeg holder også utroligt meget af at skrive og tage billeder. Og det er jo fantastisk at kunne samle det hele på et sted, uden at det skal koste penge. (ja okay, al den shopping ruinerer mig faktisk, høhø. Spøg til side) Jeg vil nødig lyde selvfed, men jeg har en del på hjertet altid og kan godt lide at ytre mine tanker og meninger.
Da jeg, for 3 år siden eller lignende startede min første blog, var der ikke mange i min omgangskreds der vidste hvad det var for noget. Derfor var det lidt modigt og specielt. Hvis jeg mødte en med en virkelig inspirerende stil, bad jeg nærmest til at de bloggede. Det var ligesom et lidt sjældent fænomen. Jeg havde kæmpe respekt for alle de store blogs, som virkelig gav noget til modeverden. Og det har jeg stadig, bevares. Men det er lidt som om, at en blog efterhånden er blevet et hvermandseje. Og derfor skal man jo gøre endnu mere for at skille sig ud, og dermed være så lidt 'mainstream' som muligt. Det kan være svært til tider skulle jeg hilse at sige. Hvad er måske ikke mainstream den dag idag? Selv dét at forsøge at være anderledes er blevet for kedeligt. Hvad bliver egentlig det næste så? At vi alle sammen poster nøgenbiller af os selv for at blive set? Jeg håber virkelig bare at alle dem der blogger gør det, fordi de føler de har noget på hjerte og har noget at bidrage med. Og ikke kun for at blive set og være med på denne tendens som det efterhånden er blevet.
Jeg er i øvrigt også blevet godt træt af dem, som skal kritisere blogger-kulturen så meget. De bliver ved at påstå at blogging er narcissistisk og at man blogger for at få opmærksomhed. Og ja sgu da! Ingen, der blogger kan da påstå at det ikke er fedt at være inspirerende for andre og vise lidt af hvem man er. Det er jo dét det går ud på for helvede! Men gør det os til en flok dumme trunter med et ekstremt behov for opmærksomhed? Njah, vel? Jeg synes faktisk i højere grad at det viser selvbevidsthed, refleksion og at man har en interesse som man ikke er bange for at vise frem til andre. Og det er vel egentlig bare en godt ting, ikke?
Jeg skriver måske dette indlæg for at overbevise mig selv om at det ikke er så galt igen at blogge. Så længe man selv synes det er fedt og ikke bare gør det for at være med i den kategori, hvis i forstår mig ret.. Det kan sgu da være ligemeget om man lever i sort tøj fra acne eller om man har regnbuefarvet strik på fra h&m, så længe man er sig selv! Anyways, jeg ville bare lige ud med mine tanker omkring alt det her, da der har været megen snak om det fortiden, og mange beskyldninger om hvem der var for mainstream osv. I er alle sammen dejlig, for helvede!
//Molly
sender kys til min smukke inspirerende Molly!
SvarSlet